Der har været mange årstal på bordet gennem årene, men ing. A. O. Karsten skriver disse årstal i sin undersøgelse i 1885 – så årstallene må være de rigtige!
Siden 1817 havde fiskerne i Hornbæk ønsket sig en havn, så de kunne ligge i læ af en mole, i stedet for hele tiden at skulle trække deres både op på en stenet strand efter endt fiske- og lodseri. Arbejdet ville blive meget lettere, hvis man ikke hver gang behøvede dette.
Det er derfor over 200 år siden Hornbæk fiskerne første gang søgte offentlige midler til at bygge en havn – en dækmole – dengang kaldet ”Hornbæk Bro”. Den skulle give læ og ro til de mange fiskerbåde, som dengang var på Hornbæk Strand.
Det ser ikke ud til, at de fik et positivt svar eller for den sags skyld et afslag fra Kongen ?
Hornbæk fiskerne gav imidlertid ikke op, og senere i 1870’erne modtog de støtte fra daværende Tikøb Kommune ved en sum på 1.200 rdl. bevilliget i 1872 – 75, samt støtte fra ejeren af Havreholm Papirfabrik Valdemar Culmese.
Havneanlægget bestod af to moler, som blev påbegyndt i 1876 – altså i år 2026 for 150 år siden – og de blev færdige og overdraget fiskerne i 1878.
Starten på vores nuværende havn var ikke uden problemer de første 10 år, mange ting gik galt, så havnen som vi kender den i dag (den oprindelige havn) stod først færdig i 1885.
Læs efterfølgende beretning omkring Hornbæk Fiskernes kamp for at få en egen havn, samt deres kamp for at vedligeholde havnens bassin, indsejling og moleværker helt op til i dag 2026.
Index – gå til…
- 1820 – Hornbæk Bro
- 1839 – Fiskeri i Hornbæk
- 1860’ernes forslag til en havn
- 1876 – Byggeriet af en egentlig havn påbegyndes
- 1881 – den første Havnefest
- 1884 – Oktober stormen
- 1887 – Skt. Hans på Hornbæk Havn – Midsommervisen
- Reparationer, ombygninger og udvidelser
- Sand – Hornbæk Havns svøbe – men Hornbæks velsignelse !
- 1987 – tre forslag til nyt havnebassin
- 1988 – nyt havnebassin
- Istandsættelse og udbygning af moler og broer siden 1988
- Kunstnerne ved strand og havn
- Efterskrift
Inspiration fra…..
2020
HORNBÆK HAVN –
200 ÅR PLUS
Efterfølgende jub.skrift er bl.a. inspireret af HORNBÆKEGNEN – Historiske Forening & Arkivs Jubilæums nummer 100 fra 2015 – Lone Kuhlmann, Maria Dalsgaard og Anders Møller. Kai Flors ”Hornbæk”, Wikipedia , Mentor Leksikon. Navnebræt tilhørende Galeasen ”Det gode skib Havet” af Assens og Rasmus Voss “Krigen ved verdens ende”. “Hornbæk Havn -Sætning og istandsættelse af molerne, dir. f. VANDBV 22/7 1885 – A.O. Karsten ing“. Udgivet af Jens Peter Pihl Hornbæk – april 2026.
* 1820 – Hornbæk Bro
Man var allerede i 1817 påbegyndt et arbejde med at opføre en læmole på stranden foran kroen – præcis der hvor Vestre Mole ligger i dag.
27. august 1820….
Citat fra brevet til Frederik d. 6.
”Et sted man i sikkerhed kunne lande og lægge ud, hvordan vejret end var.”
Læmolen var planlagt til at være ca. 100 m lang – liggende vinkelret på kysten i nordlig retning. Der var planlagt en svag krumning mod NØ yderst på molen. Læmolen skulle være 5 m bred på toppen og 1,25 m høj. Man forventede en dybdegang yderst på ca. 2,5 m. Molen skulle danne læ og beskyttelse af lejets mange fiskerbåde – citat: ”Et sted man i sikkerhed kunne lande og lægge ud, hvordan vejret end var.”
Arbejdet gik i gang i 1817, men i 1820 var man kun kommet ca. halvvejs ud i vandet – der var tilført ca. 250 favne sten (500m3) og arbejdet havde været et slid for fiskerne i deres små både.
Man hentede stenene på stenrev udenfor kysten ved hjælp at en stentang og løfteværk fra masten, og omvendt ved udlægning til læmolen på stranden.
Udsnit fra Carl Neumans maleri : “Hjemvendte fiskere på Hornbæk Strand”.
Anmodning om støtte til udbygning af havnen….
citat fra brevet til Frederik d. 6. i 1820
”Men de kræfter som man lagde i dette arbejde – samt sliddet på de små både som senere forventes at skulle erstattes af nye – stod ikke mål med den indtægt man dengang havde på fiskeriet.”
Derfor besluttede fiskerne under ledelse af strandfogeden Jens Olsen og andre repræsentanter for fiskere og indbyggere i Hornbæk, at skrive til Kong Frederik d. 6. i august 1820, hvor de ansøgte om at få økonomisk støtte til at fuldende moleprojektet fra 1817.
Hornbækkerne havde den gang et tæt forhold til Kong Frederik d. 6. – så de mente at “deres Konge” helt klart ville støtte deres ansøgning.
Det havde de måske også grunde til, for Hornbækkerne havde allerede dengang udmærket sig i den tids Danmarks Historie bl. a. under Kong Frederik d. 6.
* Her er et par grunde, samt deres egen historie:
Kong Frederik d. 6. besøgte i 1808 Hornbæk – læs mere her…
Fiskerne var kendt over hele Danmark for en heltemodige redningsdåd i 1774 – læs mere her…
Fiskernes forsøg på at varsko Linjeskibet “Prins Christian-Frederik” på vej fra Hornbæk mod Sjællands Odde med Peder Willemoes ombord – læs mere her..
De mange sørøvere fra Hornbæk – i kaperkrigen (Englandskrigen) 1801 – 1814 – læs mere her…
*
I et brev dateret 27. august 1820 til Kong Fr. 6. redegør de så for projektet:
– for de udfordringer der er for deres fiskerierhverv ved at fiske fra en åben kyst.
– for det store arbejde det hidtil har været at bygge læmolen med de små fiskerbåde og de store sten, som de hentede på stenrevet udenfor i Øresund.
– fordelen ved at bygge denne læmole herunder sikkerheden for både og mandskab.
– samt den lettere måde det ville blive at håndtere deres fiskeri og lodseri.
Læs brevet til kongen her…
Dengang var mange fiskere også dygtige lodser, og når fremmede skibe anløb Øresund – måtte lodserne ud fra stranden og ud til skibene for at tilbyde lodsassistance videre op gennem Øresund.
“Hornbæk fiskere i brændingen” maleri af C. F. Sørensen 1856.
Signalflag G . “ønsker Lods”
Hornbæk fiskerne kunne fra land se, når de store skibe ønskede Lods for at komme ned til København.
De sad ved “Stokken” eller ved Lodsensvej, hvor der dengang var en kikkert i et lille skab på ejendommen Øresundsvej 24.
De fik ikke noget svar….
Det ser ikke ud til, at de fik et positivt svar eller for den sags skyld et afslag fra Kongen –
Hvis der var kommer penge eller anden opbakning til projektet, ville det fremgå af Oldermandsprotokollen, som dengang førte regnskaber for fiskerlejet. Det gør det ikke –
men over tid – de næste 50 år – ser det ud til at dækmolen blev færdigbygget og til sidst forstærket med en pælepalisade. Et geodætisk kort fra 1857 viser en ca. 100m lang stenmole, og et maleri af C. Neumann i 1850’erne og P. S. Krøyers maleri fra 1875 viser tydeligt, hvordan den kom til at se ud.
* 1839 – fiskeri i Hornbæk
Kunsul Talbitzer i Helsingør anlagde et Sildesalteri ved stranden i Hornbæk og lavede en overenskomst med Hornbæk fiskerne, hvor han betalte dem 3 mark for 1 Ol efterårssild ( 1 OL var 4 snese – 80 stk.). De forpligtede sig til at aflevere halvdelen af deres fangst og kunne således selv beholde den anden halvdel. Alle sildene blev nedsaltet for at bevare holdbarheden.
Oplysninger er fra Hornbækegnen nr. 19 – 1990.
Beretning af zoologen Henrik Nikolaj Krøyer “Hornbæk” fra 1839
Henrik Nikolaj Krøyer var zoolog – *1799 – † 1870 – skrev bøger om Danmarks have og fisk !
Han var ved adoption far til maleren P.S. Krøyer, da han var gift med P.S.’s norske moster !
I følge ham var silden på dette tidspunkt ikke så tilstedeværende i Øresund som i 1810’erne, hvor man på en dag kunne fange 3-4.000 Ol sild.
Man fangede torsk, kuller, rødspætter og flynder på line-kroge (Bakker) med sild som madding.
Der nævnes også “Springere” tunfisk som man fangede på store kroge !
*1860’erne
I slutningen af 1860’erne kom der forskellige forslag til en havn med en eller flere “Læmoler”, samtidig med at fiskerne arbejdede med at få støtte fra datidens fonde (ofte private) til et havneprojekt.
De ansøgte også Tikøb Kommune.
Man har stadig læmolen fra 1820 udvidet med en pælepalisade, men bådene bliver flere og større, så derfor ønsket om en “rigtig” havn.
På den tid var “Kvasen” (ovenfor) almindelig også på Hornbæk Strand.
Et forslag til en Nordre dækmole:
Dette første projekt ligner det første byggede Havneprojekt – dog udvidet med en dækmole mod land.
Alle forslag havde den eksisterende dæk- og læmole fra 1820 som udgangspunkt !
Et forslag – en Ø-havn:
En Ø-havn i forlængelse af dækmolen fra 1820’erne.
Man har forestillet sig et lave en Ø-Havn lukket af på alle sider og med indsejling fra øst. Havnen skulle forbindes til land via en åben træbro
Dette projekt blev aldrig til noget..
* 1870’erne
Et nyt havneprojekt ser endelig dagens lys…
Den første dækmole har tilsyneladende ikke fungeret helt godt. Storme og tilsanding har været en tilbagevendende udfordring – for i begn. af 1870’erne gik man i gang med at forberede bygning af en ny og lukket havn – den havn som vi kender i dag – bestående af en Vest mole (oven på den gamle dækmole) og en Nordre mole. Den vestre mole lå dengang ude i vandet og var forbundet med en pælebro til land. Moleprojektet var i starten lavet som en slags ø-havn.
Pengene til havnebyggeriet kom bl. a. fra Tikøb Kommune ved en sum på 1.200 rdl. bevilliget i 1872 – 75, og fra ejeren af Havreholm Papirfabrik Valdemar Culmese. Byggeriet økonomi blev styret af daværende kromand Mogens Petersen.
Arbejdet med molerne blev påbegyndt i 1876 og det blev afleveret til fiskerne i 1878.
Men havneprojektet svarede kun i ringe grad til de forventninger Fiskerne havde stillet til det.
Hele havnen var allerede delvis tilsandet. Bassinet bag molerne var meget udsat, da vandet i havnen let blev så uroligt, at bådene ikke kunne ligge der. Især bølger under storme fra nord og nordvest slog over molerne og fyldte bassinet med sand og uroligt vand.
Fiskerne måtte gøre noget, og de gik straks i gang med at stenfylde pælebroen så molerne blev landfaste. Man forstærkede ydersiden af Nordre mole med en stenkastning på 75 kubikfavne.
I 1880 byggede man Østre mole, og fik derved etableret en lukket havn, som bedre kunne yde de mange, og med tiden noget større fiskerbåde (kvaser), beskyttelse mod storm.
Desværre blev disse forbedringsarbejder ikke udført korrekt, blandt andet fordi fiskerne manglede penge. Der var for få sten i stenfyldingen af pælebroen og pælene var ikke korrekt beslået med jernplader mod pæleorm.
Det samme galdt østmolen, som var bygget for lav og for smal.
*Den første Havnefest i 1881
I 1881 afhold fiskerne, bl.a. ved hjælp af prominente Landliggere, en Havnefest – den første af slagsen – for at skaffe midler til arbejdet med at reparere de defekte moleværker.
Tryk på “Sommer Silden” og læs mere om Havnefesten 1881 !
*Oktober stormene i 1884
På tros af de mange forbedringer som fiskerne udførte, stod havneværkerne ikke rigtig til at redde, da et par storme i oktober 1884 væltede og underminerede dele af moleværkerne. De ubehandlede pæle mod pæleorm, i Vestmolen ved land – den oprindelige træbro – og i Østmolen, knækkede og p.g.a. utæthed og sammenstyrtninger i Nord- og Vestmolen sandede havnen fuldstændig til.
Fiskerne var på mange måder tilbage til moleprojektets start i 1876, og man søgte derfor råd og vejledning hos en vandbygnings ingeniør i Helsingør.
Ingeniørens spådom....
ingeniør A.O. Karsten 1885
”det er ret imod naturen at bygge en havn på denne åbne kyst”.
*
I sommeren 1885 afleverede ingeniør A. O. Karsten, Helsingør en undersøgelse, et overslag og en beskrivelse over hvordan man kunne få en stabil havn til gavn for de mange Hornbæk fiskere, som dengang udgjorde et flertal af befolkningen i Hornbæk Fiskerleje.
Overslaget var på 25.000kr ved brug af svensk tømmer og 22.000kr ved brug af tømmer fra Hornbæk Plantage
Hvilket overslag man valgte vides ikke, men havnen blev genopført og dele af de dengang renoverede moleværker eksisterer stadig inde i nutidens moler, selv om disse løbende er blevet renoveret.
“Stenmolen…“
De voldsomme storme og den store transport af sand i vandet langs kysten forbi havnen har været en stor årlig opgave for fiskerne.
Den blev løst ved at bygge og forlænge en sandfanger fra havnens NV lige hjørne i forskellige etaper.
Oprindelig etableret i 1880’erne – forlænget i 1920’er og sidste forlængelse i 1948.
Den gik i daglig tale som “Stenmolen”, og lå hvor den nuværende Vestre Dækmole ligger.
“Stenmolen” ses yderst foran havnen i begn. af 1960’erne
*Skt. Hans aften 1887 på Hornbæk Havn –
Maleriet “Sankt Hans aften på Skagen Havn” er fra 1887, og er malet af den danske kunstner Carl Locher ( (1851–1915).
Nu gætter jeg bare….
Skt. Hans bålet – en bålkurv -var opsat i hjørnet af Vestre og Nordre mole på Hornbæk Havn !
I dag – hjørnet ved den lange bænk langs betonmuren. (maleriet er i privat eje)
Molerne var blevet restaureret og færdige et par år før-1885. Vi ser mod vest Hesbjerg og Nakkehoved belyses af månen.
Carl Locher stod på Nordremole.
Personen ved bålet kunne være Carl Lochers ven Holger Drachmann – to år før skrev han “Midsommervisen” til et syngespil “Der var en gang”, der blev opført i 1887 og som byggede på H. C. Andersens eventyr “Svinedrengen”.
På maleriet ses også to musikanter med harmonika og tromme – så i dag gætter jeg – synger forsamlingen under ledelse af Holger Drachmann midsommervisen – for første gang på Hornbæk Havn ??
Sagt er sagt…
Set i bagklogskabens klare lys kan et citat sagt af ingeniøren fra havnebyggeriet i 1880’erne: ”det er ret imod naturen at bygge en havn på denne åbne kyst” – godt have virket provokerende –
men det har siden vist sig at være rigtigt – det har været en kæmpe udfordring for Hornbæk Havn gennem de 150 år havnen har eksisteret.
En evig kamp mod tilsanding, storme og nedslidning af moleværkerne.
Kort fra 1880’erne – (HORNBÆKEGNEN udg. 100 fra 2015)
…..men det er lykkedes..
havnen ved hjælp fra fiskerne, hornbækkerne, Helsingør Kommune og ikke mindst forskellige bestyrelser af Fonden Hornbæk Havn, at kunne skabe den nødvendige økonomi, der har kunne håndtere vedligeholdelser af Hornbæk Havn på trods af ingeniørens nedslående citat i 1885.
flot klaret….
*Reparationer, ombygninger og udvidelser..
Efter havnebyggeriet i 1876-78 har der været flere reparationer, ombygninger og udvidelser af Hornbæk Havn:
Klik på tegninger og foto for at se den større..
1880 – Østre Mole bygges.
Da havnebassinet allerede var sandet til ved afleveringen af den nye havn med Vestre og Nordre moler i 1878, besluttede fiskerne at bygge Østre mole for at lukke havnebassinet.
Den første Østre mole blev på grund af manglende økonomi, bygget for lav, smal og uden nogen beskyttelse mod pæleorm på indfatningen.
1884 – to efterårsstormen ødelægger molerne og havnebassinet sander til !
1885/86 – Moleværkerne istandsættes..
efter ing. Karsten’s undersøgelser og oplæg til reparation af alle tre moler.
Org. Forslag til istandsættelse og ombygning af alle moler.
Den første Sandfanger mod NV blev opført i f. m. de omfattende reparationer af molerne i 1886.
“Muddermaskinen” – 1890’erne.
Havnens bassin og indsejling sandede som bekendt til allerede fra starten af havnens tilblivelse.
I 1890 anskaffede fiskerne så en slags sandsuger – en “Muddermaskine” med roterende skovle, håndbetjent af 6 fiskere. Det opsamlede sand endte på en pram, som efterfølgende blev tømt ude langs stranden mod øst.
Sandormen opererede i de fleste af Nordsjællands havne, og var indkøbt af Statens Vandbygningsvæsen.
1907 Forslag til forlængelse
af den første Sandfanger –
(efterfølgende kaldet “Stenmolen”).
1910’erne… det ser ud til, at Stenmolen blev forlænget allerede i 1910’erne. Indsejlingen til havnen fra øst sandede jævnlig til, så man måtte forlænge Stenmolen i håbet om, at sandet ikke lagde sig i indsejlingen.
1915 Havnepladsen udvides mod V.
“Landkajen” eller “Bolværkspladsen” blev større og slæbested opstod, som vi kender det i dag.
En ny tangfanger ved Østre Mole mod NØ.
Indsejlingen var plaget af tang, som lagde sig efter en “rundtur” langs stranden “Lille Strand” øst for havnen.
Midt på Lille Strand etablerede man også en tangfanger med samme formål.
I 1920’erne- en større tiltrængt istandsættelse og endnu en forlængelse af Stenmolen.
I 1924 – bliver alle moler gennemgået
Årene efter udførte man en gennemgribende istandsættelse af alle tre moler –
Nye Nordre- og Østremole hoveder.
!!!
Den nuværende Østre Mole stammer fra den istandsættelse – og er i dag – 2026 -total nedslidt !
Stenmolen – havnens sandfanger:
1925 – Stenmolen forlænges igen.
1938 – En forlængelse med bølgeskærm yderst på “Stenmolen”.
1943 – Tangfanger v/ Østre Mole forlænges – Tangfanger midt på Lille Strand afkortes !
Senere i 50’erne lavede man “Skolebadebroen” i forlængelse af tangfangeren ved Østre mole.
[Foto af skolebadebroen-badeskuret]
1949 – Stenmolen forlænges og får ny bølge skærm.
Hornbæk Havn – Indsejlingen “Havnehullet”i 1968. Læg mærke til den næsten tilsandede indsejling og lavvandet omkring denne.
1956 – en pejling af dybder i indsejlingen.
Den stadig voksende “Mellemstrand” (med gult) mellem Nordmolen og Stenmolen var blevet stor.
Man afholdt dengang Skt. Hans Aften med bål på Mellemstranden.
“Sandormens” afløser…
i 1960 – købte havnen sandsuger “Albatros”, en stor stenfisker med pumpe og lastrum. Det oppumpede sand blev flyttet fra skibet, via en flyde-rørledning, væk fra sejlrenden.
Albatros ses lige indenfor tv. for indsejlingen, og rørerledningen ligger i hjørnet af Vestre og Nordre Mole.
1967 – Indsejlingen sandede fuldstændig til – de sidste fiskekuttere flyttede til Gilleleje – Hornbæk havn var ikke længere en fiskerihavn.
I 1960’erne blev sejl- og motorbåde moderne – ja hver mands eje – og havnen blev fyldt med både af alle slags.
Medlemsskaren steg i Hornbæk Bådeklub (etableret i 1964) og i Havneforeningen (etableret i 1976).
Ungdommen samledes om lette sejlbåde – Piratjoller, optimistjoller og selvbyggede “flipper-joller”. Havnen blev byens nye fritidsområde !
Læs om…
Hornbæk Bådeklub her….
Hornbæk Havneforening her…
Fonden Hornbæk Havn…
Fiskernes I/S Hornbæk Havn gik i 1967 fallit, og Tikøb Kommune tog over ved at indsætte en ny bestyrelse med 4 kommunale og 3 lokale medlemmer.
Senere i midten af 80’erne ændrede man dette, så Havnen igen blev privat – Fonden Hornbæk Havn opstod.
Helsingør Kommune udpeger stadig 2 personer for en fireårs periode til bestyrelsen.
* Sand – Hornbæk Havns svøbe – men Hornbæks velsignelse !
Havnen har gennem tiden kæmpet en kamp mod lukning af indsejlingen og tilsanding af havnen – der er en voldsom sandtransport i vandet omkring havnen, og en enkel “forkert” storm kan lukke indsejlingen, så der må rekvireres sandsuger-assistance.
Sandtransporten har samtidig opbygget en strand – vest f0r havnen- som allerede startede fra dag et (1880’erne). Den voksede ud fra den stenede strand til en kæmpe stor badestrand, som blev og stadig er Hornbæks største turistattraktion “Danmarks Riviera”, som vi synger i vores gamle Hornbæk Sang.
Efter havnelukningen p.g.a. tilsanding i 60’erne begyndte man effektivt at grave sand væk fra stranden vest for havnen.
Lokale entreprenører fik lov til gratis at hente sand til projekter forskellige steder i Nordsjælland. Forlængelsen af Helsingør Motorvejen i begyndelsen af 1980’erne fik tilført sand til byggeriet.
Hornbæk sand blev sågar udlagt på Nivå og Bellevue Strande.
I 90’erne stoppede imidlertidig disse tiltag af Naturstyrelsen: “Hornbæk sand må kun udlægges på Øresundskysten fra Gilleleje til Helsingør ! “
Dette var dengang endnu en udfordring for havnen, og man indgik efterfølgende i dialog med Helsingør Kommune – Kronborg Skovdistrikt og Frederiksborg Amt omkrig en økonomisk løsning for at flytte op til 10.000 m3 sand årligt fra vest til øst for havnen – helt til “Skorpestranden” i Hellebæk og Julebæk ved Helsingør.
Baggrund: Hver en m3 sand der flyttes forbi havnen ender ikke der….
I starten flyttede man sand fra stranden lige vest for havnen via et skib “Sirius” til stranden øst for havnen ved 1. Tangvej.
Denne strand i Plantagen er i dag velbesøgt og har Blåt Flag.
Senere flyttede man sand via Landkajen og øst på til Plantagen!
Man har også flyttet sand væk bag den Østre Dækmole videre mod Plantagen !
I dag flytter man stadig sand fra vest til øst – det foregår med store lastvogne ad Havnevej og Ndr. Strandvej.
Man er bange for at den gamle Landkaj bliver ødelagt !
Sand fra vest til øst hjælper på tilsanding af indsejlingen – men er også en årlig økonomisk udfordring….
*1987 – Tre forslag til et nyt havnebassin
Fonden Hornbæk Havn startede midt i 1980’erne med at undersøge mulighederne for at udbygge den gamle havn med et nyt bassin og en ny indsejling, hvor udgifterne til sandsugning ikke ville være så voldsomme som ved den gamle havn !
Projektet skulle bl. a. finansieres af de kommende flere bådepladser.
Der blev også udstedt anparter, som dengang var meget populære blandt havnens brugere og Hornbæks borgere !
Forslag 1:
145 m nye bådepladser
Forslag 2:
165 m nye pladser
Forslag 3:
165 m nye pladser
Havnebestyrelsen valgte Forslag 3 – hvor der var størst mulighed for at etablere flest bådepladser, samt på sigt bedre at kunne udnytte havnebassinet mod vest bag en kommende Vestre Dækmole og måske senere mod øst at kunne udgrave et bassin bag den nye havn mod land.
Efterfølgende havneprojekter siden 1980’erne er igangsat af havnens bestyrelse for at vedligeholde den gamle havn, samt at forbedre havnens økonomi ved at etablere nye bådepladser og vedligeholde moleanlæggene – en post som bestyrelsen ved megen flid og fantasi har været i stand til løbende at fremskaffe!
De enkelte udgifter er derfor medtaget ved de efterfølgende projekter:
*1988 ny havnebassin
Hornbæk Havn blev i 1988 udvidet med et nyt havnebassin, en ny Østre Dækmole, en nyanlagt strand bag bassinet og en ny indsejling til havnen, som vi kender i dag!
Man genbrugte, indtil videre, den gamle Stenmole som dækmole !
Da det nye Østre Havnebassin var næsten færdig, etablerede man en lille ny strand bag molen. Man flyttede sand fra vest stranden til øst. I dag området med Strandlegepladsen øst for den gamle havn.
Datidens pris : 4.7 mio kr.
Inkl en forlængelse af Tværmolen og ombygning af indfatningen !
*Istandsættelser og udbygning af moler og broer siden 1988:
1991 – Vestre Mole fik ny azorbetspuns mod havnebassinet for at hindre, at den gamle Vestre mole kollapsede og ville falde i havnebassinet.
Datidens pris 600.000kr
1995 – Stenmolen blev ombygget til en højere Vestre Dækmole – for bl.a. at kunne skabe ro i et kommende NV-havnebassin.
Stenmolen blev splittet fuldstændigt ad og genbrugt i en ny kraftigere, højere og tættere dækmole.
Datiden pris 2.2 mio kr.
2001 – Ny træbro – gæstebro.
Nordre Moles nordlige side, i det nye havnebassin, fik tætnet stenglassiet, og man lavede en ny træbro – som fra starten skulle bruges i forbindelse med afholdelsen af VM i Dragesejllads med bl. a. kgl. deltagelse.
Det kostede dengang 250.000kr
2004 – Nordre mole blev repareret og fik ny Azortbet spuns mod det gamle havnebassin. Man sænkede herved den nye mole, så man bedre kunne komme til og fra bådene.
Den kostede dengang 1.5 mio kr.
2016 – Nye gæstepladser bag Vestre dækmole – blev taget i brug ved et internationalt Dragon Gold Cup stævne i 2016.
Det kostede 1.2 mio kr.
2021 – Nordre mole fik ny kærne, et nyt molehoved og en ekstra træbro til større både.
Det kostede 3,3 mio kr.
2010 – Lodseri tilbage på havnen
Det lykkes dette år bestyrelsen at få en aftale i stand med Det statslige Lodsvæsen “DanPilot” om at lodsbåde skulle ligge fast i havnen for at betjene Øresund Nord.
Dette gav bestyrelsen en større garanti for at holde havnen åben og fri for tilsanding, når lodsbåden opererede fra Hornbæk Havn
Den nuværende lodsbåd “Hotel” på sin faste plads i Hornbæk Havn
Historisk set har fiskerne i Hornbæk været lodser tilbage i tiden, hvor Hornbæk Lodslaug kunne tilbyde at lodse skibe fra det nordlige Øresund og videre mod København og Østersøen.
Dette blev dengang lettere med bygning af havnen fra 1876.
2020 – en nødvendig havneudvidelse
Udbygning og forbedring af Hornbæk Havn juni 2020:
Hornbæk Havn havde i juni 2020 indsendt en ansøgning til Kystdirektoratet, som myndighed for søterritoriet, om at renovere og udvide Hornbæk Havn. Begrundelsen var at den gamle, omkring 100-årige Østre Mole, var i så dårlig stand, at et projekt med flere bådepladser ville kunne finansiere bygning af en ny mole – i træ – og samtidig forbedre vandkvaliteten i havnens nye samlede bassin.
Helsingør Kommune bakkede op med at udarbejde og vedtage en ny lokalplan 5.54 i september 2024
Projektet..
Det nye projekt indeholdt et bassin mod syd gravet ind i land til 60 bådepladser, samt flere nye tiltag på havnens landarealer.
Læs mere her…
Ikke alle hornbækkere var enige med havnens bestyrelse i dette projekt, og trods ny lokalplan, høringer og opbakning ved
Helsingør Byråd, så meddeler Havnens bestyrelse i oktober 2025 følgende:
Lokalplan 5.54 er underkendt af Planklagenævnet og dermed aflyst.
Havnens ansøgning, om projekt for færdig renovering og udbygning af havnebassinerne, samt retablering af Østre Mole er ikke godkendt af Kystdirektoratet og derfor opgivet.
Der arbejdes nu på eventuelle alternative løsninger.
2025- november – plan B
Hornbæk Havn har efterfølgende i november 2025 meldt ud med et ændret udkast til et mindre projekt med baggrund i det oprindelige forslag.
Det fremgår af den nye plan, at man fastholder antallet af eksisterende bådepladser, samt ombygning af den gamle Østre Mole til en træbro. Projektet vil stadig åbne op for et stor og fælles havnebassin, med bedre vandkvalitet som følge !
*Kunstnerne ved strand og havn gennem alle tider..
Kunstnerne har fra 1850’erne og frem til den nuværende havn blev bygget i 1875 tegnet og gengivet miljøet på stranden – her indgår “Hornbæk Bro” – “Læmolen med pælerækken” og den første nybyggede “Vestre Mole”. Følg Hornbæk Havn i streg og strøg i efterfølgende tegninger:
Der vil løbende komme flere kunstværker fremover – opdateret marts 2026:
- Efterskrift – 2026…
Som det fremgår af det forudgående, så har det været en udfordring og en kamp for overlevelse for Hornbæk Havn, først for fiskerne som ønskede sig en havn – og fik den – herefter at holde sandet væk fra indsejling og havnebassin. Stormene tog også godt fat i moleværkerne og udfordrede fiskerne på vedligeholdelsen af disse.
Flere gange var man opgivelsen nær – men fandt en udvej.
I 1960’erne gik det galt for fiskerne – havnen sandede til og den gik konkurs. Kutterne sejlede til Gilleleje, men hjælpen var nær – Tikøb Kommune hjalp igen, og man fik åbnet havnen – nu til fordel for fritids- og motorsejlere.
I 1980’erne opstod den private “Fonden Hornbæk havn”, hvor bestyrelsen havde visioner om at bygge havnen større og mere bæredygtig. Dette skete i 1988 med udbygningen med et nyt havnebassin, bl. a. finansieret af lokale indskud og flere bådepladser, herunder mange ekstra gæstepladser.
Skiftende bestyrelser har ikke ligget på den lade side – der har været mange vedligeholdelsesprojekter og nybygninger de sidste 150 år…
Dette på trods af hvad ingeniøren sagde i 1885:
”det er ret imod naturen at bygge en havn på denne åbne kyst”.
Jens Peter Pihl – udgivet april 2026
Hvis Du ikke allerede har opdaget det, så var jeg medlem af Fonden Hornbæk Havns bestyrelse fra 1979 til 2004 i alt 25 år !
Gå tilbage til HAVNENS HISTORIE…..
Gå tilbage til Pihls Hornbæk Historier…..
