Man startede med at bygge Hornbæk gamle havn i 1876 og de to moler blev afleveret til fiskerlejer i 1878.

Der har været mange årstal på bordet gennem tiden, men ing. A. O. Karsten skriver disse årstal i sin undersøgelse i 1885 – så det må være de rigtige årstal

Her gengives den originale tekst fra undersøgelsen af hændelsesforløbet – hvordan det gik så galt de første 10 år (1975 – 1884) af havnen historie skrevet af ingeniør A. O. Karsten, Helsingør:
Paa den hermed følgende tegning med Situationsplan og Profiler, er på Situationsplanen de projekterede Arbejder angivet ved røde Linjer, på Profilerne ved farvelægning. For motiveringen af de projekterede Arbejder turde følgende Redegørelse af Havnens Historie være nødvendigt

I 1876 byggedes den nuværende nordre og vestre Mole, den nordre som en stenfyldt Mole mellem Indfatninger af 10’ rundpæle med gennemgående Anker for hver 10. fod (se profilerne a – b og c – d), den vestre for Strækningen A – B (se Profil g – h), som en stenfyldt Mole af samme Konstruktion, som nordre, medens der på Strækningen B -C byggedes som en aaben Pælebro med 20 Fod fra Midte til Midte Aagene. Til alle Pæle benyttedes Rundtømmer fra Hornbæk Plantage bestået med Jensplader, som Beskyttelse mod Pæleorm
I 1878 blev Havnen afleveret til Hornbæk Fiskerleje, den svarede da kun i ringe Grad til de Forventninger Fiskerne havde stillet til den. Hele Havnen var næsten fuldstændig tilsandet, og Lejet i den tilbageværende aabne rende ved nordre Mole var meget udsat idet Vandet i Havnen let blev saa uroligt, at Bådene ikke kunne ligge der, især da Søer under Storme af Nord til Nordvest slog over Molen og fyldte den.
Fiskernes første Arbejde var derfor at omdanne denne Pælebro (B -C) til en stenfyldt Mole. Indfatningerne laves af Rundpæle fra Hornbæk Plantage uden nogen udførelse mod Pæleorm og uden Hammere. Ved Fyldningen af molen afvendtes ikke den fornødne forsigtighed saaledes, at der fremkom store sætninger mellem stenene hvor igennem sandet førtes ind i havnen.
I 1880 byggede Fiskerne den østre Mole se profilerne), denne Mole blev, på grund af manglende Penge, bygget for lav, smal og uden nogen beskyttelse mod Pæleorm på Indfatningen.
Som et Grundlag for en udvendig Stenkastning ved nordre Mole førte Fiskerne sammen aar hertil 75 kubikfavne Sten.


Det viste sig imidlertid nu, at Strømmen førte Sand igennem den nordre og vestre Mole. Gennem den østre er Sandflugten kun ringe, idet Strømmen her ved Hornbæk Strand kun går fra Vest mod Øst. Er Hovedstrømmen i Dybet Nord til Syd bliver strømmen ved Stranden Vest til Øst, og er Strømmen i Dybet Syd til Nord bliver her ingen Strøm eller Bagvande fra Vest til Øst.
En stærk vestlig Strøm udenfor Havnen kan i Bugten øst for denne fremtvinge en Hvirvelstrøm der støder ind i den østliges Moles inderste Strækning og bøjer bort fra ved Æ.

For at standse denne Tilsanding af Havnen gennemtrængelse opførte Fiskerne i 1881 en Bræddevæg (G – H) – se aktionsplanen) ved den vester Mole. Denne Væg dannede et Plankeværk med Klædning ad 5/4” Brædder rammet ned 2 a 3 Fod i Sandet. I 1882 opførtes en lignende ved den nordre Mole og Mellemrummet mellem denne og Molen fyldtes med Sten. Da det imidlertid viste sig at Væggene ikke var særlige stabile, påbegyndte man i 1883 en Afstøtning af disse (denne) ved Hjælp af en Række ”G” Rundpæle (se profil a – b ).
Ved alle disse Arbejder manglede stadigt Penge der anvendes derfor ikke nogen Beskyttelse i mod Pæleorm, ligesom Arbejdet kun skred langsomt fremad saaledes at Afstøtningerne af Bræddevæggen i efteråret 1884 kun var udført for Strækningen O -P (se situationsplanen)
I Efterårsstormene i Oktober 1884, under hvilken Vandet steg indtil 4 1/2 fod over daglig Vande, væltede derfor Bræddevæggen på en lang strækning fra O – N inde i havnen. Gennem denne dannede Aabning, ligesom også gjennem adskillige Aabninger der dannedes i og under væggen G – H, fyldtes Havnen med Sand, samtidig blev en stor del af Dæklaget i nordre Mole brudt op og store Sten af dette førtes ind i Havnen.
Da det tillige viste sig, at Pæleormene fuldstændig havde ødelagt alle de ikke beslåede Pæle, saaledes at disse knækkede alene ved Stentrykket, var alt det Arbejde Fiskerne havde udført siden 1878 spildt.
For at undersøge Spørgsmålet om hvorvidt der ved en Istandsættelse af de staaende Moler kan tilvejebringe en holdbar Havn for den stærkt tiltagende Trafik af søgående Fiskerkvaser, er det nødvendigt at undersøge om Havnen Tilsanding skyldes en Sandbevægelse gennem Molerne eller gjennem Havneudmundingen.


Rids af forslag til forbedret Østre Mole – den yderste del !
Sandets beliggenhed i Havnen viser, at Tilsandingen i alle Tilfælde for det lang overvejende Del hidentil kun er sket gjennem den nordre og vestre Mole, idet der langs disse findes en fuldstændig tørtliggende Revle fra hvilken Bunden er jævnt skraanende mod Havdingen. Der kan ganske vist lige uden for og i Havneindsejlingen danne sig en Sandbanke under visse Vinde- og Strømforhold, der har hidtil kun været ringe, i sommeren 1884 arbejde saaledes Muddermaskinen kun 5 Dage udenfor Havnen for at holde denne sejlklar.
[betragtninger omkring opmålinger af dybder i 1874 og 1884]
Havnen skulle også uddybes efterfølgende og her der opgivet en mængde på i alt 913 kubikfavne (ca 6.000m3) til en pris på omkring kr 3.700,oo.
Udgiften var dog en forudsætning af at Fiskerne havde selv betjente en Muddermaskine med to pramme som de dengang havde adgang til.
[hvor og hvem ejede denne maskine]
[foto af muddermaskinine]
[ forslag til udbedringer af alle tre moler ]
[konklusion]
På de hermed følgende Specifikationer og Overslag er udgravningen af Havnen ikke medregnet, da det anses at Fiskerne ved Hjælp af den Lejet tilhørende Muddermaskine burde udføre dette Arbejde.
Ifølge medfølgende Overslag bliver Bekostningerne, Arbejdets Udførelse under Forudsætning af at Tømmerleverancen leveres af svensk Tømmer – kr. 25.000.oo
Anvendes Tømmer fra Hornbæk Plantage reduceres bekostningen til – kr. 22.000.oo
Helsingør, den 15. juni 1885 A.C. Karsten
Kildehenvisning:
Gå tilbage Hornbæk Havn + 200 år her….


