Sørøvere....
Kaperi var dengang en slags legal sørøveri.
En vigtig grund til at tro på økonomisk opbakning til en dækmole i 1820 fra Kong Frederik d. 6. var Hornbæk fiskernes indsats under Englandskrigen som kapere.
Kaperi var dengang en slags legal sørøveri – kongen gav fiskerne et kaperbrev, hvilket betød, at de måtte angribe og plyndre fjendens skibe, når de mødte dem f.eks. i Øresund.
Der var omkring en halv snes *) kaperskippere på Hornbæk Fiskerleje.
Disse havde udrustet deres fiskerbåde med op til flere kanoner, og udgjorde derfor en trussel mod Engelske og deres allieredes skibe som befandt sig rundt Øresund.
Kongen indførte kaperi ved et reglement af september 1807, som gjaldt helt frem til 1814, med en kort pause i 1810.
*) Man har kendskab til 11 kaperbreve på Hornbæk Strand
Tegning udlånt af Handels- og Søfartsmuseet (1977) ukendt kunstner.
Her er navnene på de 5 hjemmehørende kaperbåde på Hornbæk strand:
Hævneren – Makrellen – Nødværge – Prøven og Store Bælt
Navnene på de lidt større Kaperskibe i andre havne (Helsingør) – men med Hornbæk kaperfører og besætning:
Elven – Venus – Haabet – Maria og Gedebukken
I Hornbæk Kirke hænger kutterbriggen “Mandahl”(skænket og ophængt 1812) et godt eksempel på et større kaperskib – besætning på 66 mand og 8 kanoner.
“Mandahl” var ikke et Hornbæk Kaperskib !
Kaperiet gav en kortvarig velstand til fiskerlejet og var muligvis medvirkende til igangsættelsen af dækmoleprojektet i 1817 – men velstanden må have klinget af – så derfor ansøgningen til Kong Frederik d. 6. – dog uden held – Hornbæk måtte således selv klare at bygge denne første dækmolen.
Læs mere om Kaperførerne fra Hornbæk i – HORNBÆKEGNEN blad nr. 81 – Historiske Forening & Arkivs
Gå tilbage til Hornbæk Havn + 200 år her….
