Denne side er udgivet i august 2020 – men vil løbende blive opdateret, hvis nye informationer om havnefesten i 70’erne fremkommer.
Kilder til denne side er Jubilæumsavisen “Hornbæk Havnefester i 100 år”, som udkom d. 8. juli 1981, og som blev udgivet af ugeavisen “Op og ned langs kysten”. Redaktion Poul Støvring og overlærer Johannes Jensen. Tekster af Kaj Eusebius Jakobsen, Carl Bødker Nielsen, Dan Lipczak og Niels Jorges Bagger.
Hornbækegnen Hornbæk historisk Forening og Arkiv. Kai Flors Hornbæk bog fra 1940. Havnefesten og Sagas hjemmesider. Wikipedia.
Helsingør Leksikon
Redigeret af Jens Peter Pihl – august 2020
Havnefest fra 1970 til 1981 – i nyere tid !
I 1970 udvidede man kredsen af arrangører med Hornbæk Bådeklub – og dens formand Niels Jorgen Bagger overtog formandskabet i havnefestkomiteen efter Carl Bødker Nielsen.
Hornbæk Bådeklub følte sig dengang vel konsolideret både med hensyn til medlemmer og klubfaciliteter, så det var naturligt at de tog del i havnefesten på lige fod med de to andre arrangører – Hornbæk Havn og HIF.
Senere i 70’erne kom også Hornbæk Havneforening med som arrangør.
Hornbæk Havnefester arrangeres i dag (2020) stadig af dette “firkløver” af foreninger i byen og på havnen.
Formand for HIF og HIF’s repræsentant i havnefesten Dan Lipczak skriver her om havnefesterne i 70’erne – som et oplæg til Havnefestens 100-års jubilæum i 1981
Havnefesten arrangeres i dag (1981) officielt af 3 foreninger, Hornbæk Bådeklub, Hornbæk Idrætsforening og Hornbæk Havneforening.
Den egentlige ledelse af selve arrangementet varetages af en. komite bestående af 2 medlemmer fra hver af de arrangerende foreninger samt 2 medlemmer fra den selvejende institution Hornbæk Havn, der driver havnen.
Når dette er sagt, er det nok ikke forkert at fastslå, at hele Hornbæk by – i dag – som tidligere står bag festen.
Havnefesten er jo ikke kun et spørgsmål om 2 dages hårdt slid hvert år den sidste week-end i juli. Den er ogå en række aktiviteter, begyndende med at en række mennesker mødes jævnligt i hyggeligt samvær, i begyndelsen af foråret, for at planlægge årets fest og afsluttende – traditionen tro – med »efterslettet«, hvor alle de 150-200 mennesker, der har givet et nap med i løbet af efteråret mødes til en intern komsammen, som en festlig afslutning på en næsten altid vellykket havnefest.
Vejrliget påvirker festen
Festens overskud, der ifølge sagens natur er stærkt påvirket af vejrliget og som i de senere år har ligget på mellem 100 og 120.000 kr. deles forholdsvis mellem de arrangerende foreninger, der er stærkt afhængige af denne indtægt i den daglige drift, hvor den væsentligste del af pengene anvendes i ungdomsarbejdet.
Ser man bort fra overskuddet, der trods alt, når indsatsen tages i betragtning, er beskedent, kunne man spørge: »Hvad får egentlig Hornbækkerne til – år efter år – at stable denne fest på benene?«
Jeg tror, at der udover det ovenfor nævnte er 2 motiver.
Det ene er, at man som fast beboer i byen gerne vil gøre noget for de mange gæster, der besøger byen i sommertiden. En glæde at deltage aktivt
Det andet er, at de der under selve festen giver et nap med føler, at det er en fest i sig selv at deltage aktivt i arrangementet. Man kommer i snak med en masse mennesker, hygger sig sammen og får måske en lille en – man lærer hinanden bedre at kende og der skabes en form for sammenhold, som mange også i dag føler vigtigt.
Betragter man festens form over en årrække, synes det som om denne følger de økonomiske konjunkturer i samfundet. I perioder med højkonjunkturer har der været en tendens til at skabe »flotte« fester med mange kendte professionelle optrædende og kunstnere. Hvorimod man i krisetider, som den vi måske har befundet os i de seneste år, er mere tilbøjelige til at lægge vægt på lokale amatører, egne boder og aktiviteter, hvilket bestemt ikke gør festen mindre spændende.
Hvem synes ikke det stadigt er hyggeligt – den sidste week-end i juli – lørdag eller søndag aften, hvor vejret jo altid er godt, at gå en tur på havnen, indenfor i enten, Kabyssen, Molebaren, Hyttefadet eller Vise-Versehuset, for blot at nævne nogle af stederne – få sig en sving-om, en god snak eller bare lytte til musikken?
Vise-Vershus-teltet på Havnepladsen
Hvordan havnefesterne vil forme sig fremover, må vi overlade til fantasien, men en tinger næsten sikkert, der vil altid være en havnefest i Hornbæk, som der har været det i 100 år.
En målsætning måtte der til…
Skildringer fra 70’ernes Havnefester v / formand for Havnefestkomiteen Niels Jorgen Bagger:
En målsætning måtte der til. Min målsætning blev at forsøge, at gøre havnefesten hyggeligere.
Hvad kunne der gøres? Jo, vi kunne jo begynde med en god udsmykning med blomster, og det gjorde vi, masser af blomster og grønne grene, med stor velvillighed fra en lokal gartner og statsskoven.
Til hyggen hørte vel også en pæn invitation, jeg syntes ikke at de konventionelle stykker papir der blev anvendt til såkaldte plakater var særlig indbydende, så følgelig fik vi fremstillet en plakat, den der anvendes endnu, som vi mente kunne være en slags vartegn for festen, jeg syntes selv den var virkelig god, og det glædede mig meget, da jeg i går kom hjem fra købmanden med en plasticpose som var, ja faktisk havnefestens plakat og program for jubilæumsåret (1981). Det var en god ide, men den kan jeg nu ikke rose mig af.
Hvis en havnefest skal være hyggelig, er vejret jo alt afgørende, men hvordan kunne det arrangeres? Det kunne det naturligvis ikke, men så kom jeg til at tænke på, at jeg de sidste mange år som jæger havde siddet pa duetræk d. 1. august og det havde altid været høj klar himmel med strålende sol og ingen vind, det dårligst tænkelige for duetræk, men det bedst tænkelige for en havnefest, altså måtte datoen lægges så tæt på 1. august som muligt, det har den gjort nu i 11 år, og kun en gang har vejret svigtet, og det oven i købet kun om lørdagen.
Kapsejlads med mange tilskuer – foto Gusti Olsen
Foto Gusti Olsen
Jeg havde også en tanke om, at hvis vi kunne få folk til at bruge anledningen til at invitere gæster så ville det jo nok gavne omsætningen, og det var jo nødvendigt, når vi nu var tre til at dele. Den tanke gav stødet til den grillstegte okse, og den fængede jo som alle ved og blev udvidet med kyllinger.
Søndag eftermiddag kunne slagtermester Mogens Frederiksen begynde at skære den grillstegte okse ud til de mange sultne festdeltagere – det plejede at være et stort tilløbsstykke !
Når nu vejret og maden var i orden, skulle der vel også være noget til at skylle det ned med, for begge dele gav jo tørst. Flasker er, og vil altid være et problem ved en sådan fest, så hvorfor ikke prøve med fadøl, det talte jeg med bryggeriet om, men de troede ikke jeg var rigtig klog, da jeg bestilte 2 ton lig med 2000 liter, men let hovedrystende leverede de og kunne til deres store forbavselse om mandagen afhente bar tomme fade.
Foto: Depot Nord Vestsjælland
Ja kunstnere kan være så forskellige. Jeg mødte en sen aften Bjarne Liller, han ville vide, hvor der var en telefon, så han kunne ringe efter en taxi. Jeg tog ham med hjem og bestilte en vogn, og medens vi ventede, delte vi to bajere og fik en snak, den var ikke kedelig. Bjarne Liller havde spillet og sunget i det store dansetelt hele aftenen og skulle tilbage til København, for dagen efter at tage til Ålborg, han var naturligvis træt og glædede sig til nogle få timers søvn, inden han skulle af sted igen. Vognen kom, og Bjarne Liller kørte, jeg gik tilbage til havnen for at være der den sidste time, og forstå min forbavselse, da jeg kommer ind i det store dansetelt, og der ser Bjarne Liller i fuld gang på tribunen. Chaufføren havde fortalt ham, at der ikke var flere tog til København, og så syntes han ligeså godt, at han kunne køre ned på havnen og fortsætte, se det var en hel anden historie, men sådan er en havnefest, rare og mindre rare oplevelser.
Der skulle jo også gerne være lidt underholdning og gerne gratis. Det viste sig også at kunne lade sig gøre, når fantasien blev sat i sving. Med velvillig medvirken fra forskellige værn og korps fandt vi bl.a. ud af at lave en redningsdemonstration med helikopter, det bliver nok svært at få nogen til det igen, for den arme mand der var ude med en af bådeklubbens følgebåde med ham, der skulle reddes, blev pisket til med vand, som rotorbladene satte i gang. Aktionen var meget nær ved at blive aflyst, for netop som helikopteren var landet og mandskabet på vej til en kop kaffe på havnen, blev der slået rigtig alarm, og de måtte af sted omgående. Det kunne have været en helt gratis opvisning, for ikke engang kaffen kom vi jo af med, men kort efter stillede en ulykkelig hollænder med en oppustelig plasticbåd, der var slemt medtaget, den havde ligget på stranden og var blevet suget op af rotorbladene for derefter at blive smidt hen af stranden, der på dette sted er ret stenet, så det kostede trods alt en ny båd til ham. Ja sådan kan der jo ske uforudsete ting.
Foto: Gusti Olsen
Selv om hyggen havde førstepladsen, syntes jeg imidlertid også, at vi kunne prøve at spare lidt, og som følge deraf blev fyrværkeriet strøget, det skulle Jeg aldrig have gjort, ingen drømmer om hvor mange skideballer jeg fik på grund af det. Jeg fandt senere ud af at fyrværkeri i virkeligheden var lykken for alle der arbejdede med havnefesten, fordi det var den sikreste måde at tømme alle udskænkningssteder på præcis kl. 22.00 søndag aften, og det sagde politiet, at vi skulle, det hjalp nu også godt med til hyggen og en festlig afslutning, så det var faktisk pengene værd, men man skal jo også lære.
Det var så lidt løst og fast om Havnefesten, det var for mig nogle spændende år og slidsomme, men da det resulterede i et stadig stigende overskud, der dels blev brugt på havnen og dels til ungdomsarbejdet i idrætsforeningen og bådeklubben, var det sliddet værd.
En fjerde deltager
Tiderne ændrer sig stadigt, og en skønne dag stod vi med en ny forening, der gerne ville være med »Havneforeningen«. Det blev festen ikke dårligere af. Dens medlemmer lavede nogle herlige fiskefrikadeller, og de kunne tage fat – så velkommen til dem.
Gå tilbage til Hornbæk Havnefester – tidslinje her……