Vi står i dag den 16. december ved Den gamle Skoles nyeste bygning (th):
Hornbæk frivillige Vagtværn 1944-45:
Efter at den tyske besættelsesmagt den 19. september 1944 havde arresteret det danske politi, var Danmark reelt uden lov- og ordenshåndhæverer, man frygtede for en øget kriminalitet i en tid, hvor der ingen myndighed var at anmelde og klage til.
Landets kommuner besluttede derfor at oprette frivillige vagtværn, som alene ved deres tilstedeværelse kunne have en præventiv virkning, selv om opgaven var vanskelig, da de frivillige ingen politimæssig uddannelse havde og kun var “bevæbnet” med knipler til advarsel (ingen våben) og så lommelygter.
I Hornbæk indkaldte Handels- Håndværker- og Industriforeningen til et møde onsdag d. 27. sept. på Hornbæk Skole for at oprette et midlertidigt ordens- og vagtværn i Hornbæk, Horneby og Horneby Fælled.
Vagtværnets bestyrelse bestod af formand Malermester og sognefoged Holger Silldorff, kasserer gasværksbestyrer Kaj Bang, sekretær Gregers Hansen og daglig leder købmand Svend Aage Storminger.
Fredag d. 6. okt. 1944 stillede vagtværnet det første hold blandt godt 170 frivillige. De mødte op i vagtværnets midlertidige lokale kl 20.00. Det var i skolekøkkenet i den næsten nye bygning i den daværende skole på Sauntevej 4 ( i dag Fritidsklubben PUK).
Bygningen er fra 1943
Vagtværnets telefonnummer var nr. 397, som om dagen var skolen almindelige telefonnummer. Vagtholdet, bestående af fire personer, var udstyret med hver sit “Ausweis” til forevisning, når de mødte tyske soldater, hertil knipler, fløjte, lommelygte, samt telefonbog.
Det må til tider have været trivielt, grænsende til kedeligt at sidde i skolekøkkenet hele natten lang på en telefonvagt i otte timer, kun afbrudt af vagtskiftet mellem de to nathold kl. 22.00 til 03.00 og så kl. 03.00 til 05.00, som for det meste afpatruljerede ude i byen.
Nætternes rapporter blev først indskrevet i et almindeligt skole kladdehæfte, senere fik man dog en protokol. Denne er senere afleveret til Hornbækegnen af Stormingers søn Peter. Man kan læse om vagtværnets mange opgaver i Hornbækegnens hæfte nr. 68 fra maj 2002 redigeret af Axel Ploug.
Af mange rapporterede hændelser fra protokollen kan nævnes:
*) Borsholm – to kvinder havde været oppe at slås, den ene havde fået slag i hovedet, samt der var trukket en hel del hår af hovedet på hende. Vagtholdet besluttede at tilkalde sognefoged og læge, hvorefter kvinderne lovede at der ikke skulle ske mere !
*) Husspektakel – vagtværnet blev også tilkaldt som forligsstifter imellem to ægtefolk på Willemoesvej – vagtværnets og byens smedemester H. Hoffritz blev sendt derned og stiftede fred!
*) Flæsketyve – i marts 45 skete der mystiske begivenheder ved røgeriet på vejen til Havreholm op til Klosterris. Fru Andersen forklarede, at hun havde set til røgningen ved 22-tiden og låst døren til røghuset. Da hun om morgenen åbnede døren, så hun, at der havde været tyve. Forsvundet var 100-150 kg flæsk og pølser. Der var spor af et par gummistøvler uden for røghuset.
Nogle dage senere meldte sønnen Helmer (Andersen), at hans mor var blevet frastjålet nøglerne til røgeriet, da hun hentede brænde. Da man så måtte formode, at tyven ville komme og forsyne sig, holdt vagtmænd vagt hele natten. Der kom ingen. Røgeriet fik ny lås.
*) Skuddrame ved Hornbækgård – 11. februar ringede forpagteren på Hornbækgård, at det fra telefoncentralen var blevet meddelt ham, at klappen ved nummeret (på telefoncentralen) på den nærliggende Sandgårdshøj var faldet i – med andre ord telefonen var blevet brugt. Han mente, at han havde set lys ovre i huset og havde tilkaldt skovfogeden. To mænd kom fra vagtværnet Silldorff og Hoffritz. De fire omringede huset, en klatrede op på terrassen. Døren ud til denne blev åbnet, en mand sprang ud over terrassens kant, samtidig med at han affyrede fire skud. Ingen blev ramt. Men Hoffritz greb mandens frakke, tvang ham ned på jorden og holdt ham således, at han ikke kunne bruge sit skydevåben. Den tyske Kommando på Hornbækhus blev kontaktet. Den sendte en feldweber og to menige. De fortalte, at den fangne var gefreiter*) “X”. Huset blev undersøgt, her var tre bylter pakket.
I Hornbækegnens blad fra maj 2002 står der følgende kommentar til ovennævnte (Axel Ploug):
Det lyder meget mystisk, men i journalen står der at han havde trådt på telefonen (eller var faldet i ledningen), så klappen var faldet på centralen – (en slags ringe op) !
“Stakkels gefreiter ! Var han psykisk syg ? Ville han desertere ?”
*) Gefreiter er en tysk, schweizisk og østrigsk militær rang, der har eksisteret siden det 16. århundrede. Det er normalt den anden rang eller klasse, som en hvervet soldat, flyver eller sømand kunne forfremmes til
*) Løbske heste – 7. februar standsede en tømmersvend to løsgående heste forspændt en tom vogn ved stationen. Vagtchefen ringede til nærliggende gårde, men ingen savnede heste og vogn. Om aftenen kom bestyreren fra Rødbjerggård nær Havreholm og forklarede, at en medhjælper havde mistet hestespandet, som var løbet løbsk, da han skulle hente tagrør ved søen. Han blev slynget af vognen og kom til skade. Hestene kom tilbage.
*) Hornbæk frivillige Vagtværns vagt natten til d. 5. maj 1945 – Danmarks befrielsesdag, hvor der sad et hold på fem mand i skolekøkkenet indtil kl. 3. Da de gik hjem skrev telefonvagten “Intet at bemærke” med en efterfølgende bemærkning “her slutter denne for Danmark historiske vagt !”
Vagtværnet og den hjemvendte lokalbetjent Mortensen aftalte dog, at vagtværnet skulle fortsætte lidt endnu, den sidste vagt og rapport blev skrevet d. 23. juni 1945.
Foto af frihedskæmpere i Hornbæk Gruppen efter befrielsen –
fra venstre Betjent Mortensen – Svend Aage Storminger – Holger Silldorff og Valdemar Munk Andersen.
Storminger og Silldorff var begge initiativtagere til Hornbæks frivillige Vagtværn i 1944 !
Kilde: Hornbækegnen nr. 68, samt Wikipedia
Egne foto: Skiltet, skolen og min morfars “ausweis”.
Brug pilen i højre side for at komme til toppen og lukke denne side (X), så Du kommer tilbage til FB-Hornbæk Dengang og Nu. Her kan Du eventuelt give Din kommentar – TAK !