Fredag d. 13. december 2024
Velkommen til Julekalenderen 2024, hvor I, de næste 14 dage op til Juleaften, kan åbne en låge og læse lidt omkring Hornbæk Turistforeninges forslag til – GÅ OG CYKLETURE – til, i og omkring Hornbæk. Guiden er fra foråret 1943 under 2. Verdenskrig og er et forsøg på dengang at lokke sommerturister til Hornbæk. Teksterne til turene er skrevet af forfatterinden Fru Inger Bentzon (1886 – 1971) mangeårig sommergæst i det Bentzonske sommerhus “Kullahus” på Kystvej 4 og senere bosiddende på Ndr. Strandvej i Horneby Sand til sin død.
Har Du foto som er relevante for historierne her i kalenderen og har Du lyst til at dele dem os, så læg dem op på FaceBook-siden “Hornbæk Dengang og Nu…” tak !
Kilder: FB-gruppen Hornbæk Dengang og Nu – Google street view – Hornbækegnen!
Hornbæk:
Klik på ovenstående foto og fået et overblik over Hornbæks 850 år lange historie.
Hornbæk var i 1943 under krigen en sommerby med mange hoteller og pensionater – klik på kortet og se hvor mange og hvor de lå rundt i byen.
I Turistbrochuren fra 1943 var der tre hoteller med fra byen – det var under de tyske troppers besættelse i Hornbæk, men alligevel var disse hoteller i stand til at indlogere turister i sommeren 1943.
Hornbæk Badehotel var brohoved for tyskerne med en kanonstilling på taget og en foran på havnen, men der var tilsyneladende også mulighed for at indlogere sig og Lommers Sommerrevyer blev også opført dette år 1943.
På Hotel Trouville holdt Gestapos ledelse til, men der var tilsyneladende også mulig for at overnatte og få sig en “swing-om” dengang.
Hotel Bondegården – i efteråret 1944 blev “Bondegården” saboteret af danske frihedskæmpere – ejeren havde tilsyneladende for meget omgang med tyskerne.
Hornbæk havde også et vandrehjem –
Vandrehjemmet havde også lokaler på Lochersvej 7, hvor urmager Christophersen selv boede.
D. U. H. Danske Unges Hostel (Vandrehjem).
Vi ses igen i morgen – LÅGE 5 – 14. december !