Julekalender 2024 – låge 14.

Mandag d. 23. december 2024

Velkommen til Julekalenderen 2024,  hvor I de næste dage op til Juleaften kan åbne en låge og læse lidt omkring Hornbæk Turistforeninges forslag til  –  GÅ OG CYKLETURE – til og omkring Hornbæk. Guiden er fra foråret 1943 under 2. Verdenskrig og er et forsøg på dengang at lokke sommerturister til Hornbæk. Teksten til turene er af forfatteriden Fru Inger Bentzon (1886 – 1971) mangeårig sommergæst i det Bentzonske sommerhus på Kystvej 4.

Kilder: FB-gruppen Hornbæk Dengang og Nu – Google street view – Hornbækegnen!

Hornbæk Hovedgade – Handel og Håndværk på den nordlige side ( Ndr. Strandvej lige numre )

Efterfølgende foto fra Hovedgaden er ikke nødvendigvis fra 1943, men er med fordi de viser de butikkernes placering engang.

Hovedgaden set fra vest mod øst – nok fra slutningen af 1920’erne – huset tv. (rødt tag) var bygget af tømrer- og snedkermester Emil Petersen!

Emil Petersen var gift med en datter Anna af Smedemester J.P.Hansen – Hornbæk Smedje. Han udstykkede arealet fra Smedjen til Friisvej i tre grunde, en til hver af sine to døtre og en til sin søn.
Huset er i dag “Tandlæge Praksis 24 – Hornbæk”

Et kig midt i Hovedgaden – Hornbæk Uldvarehus ses tv. med de tre markiser. Man kan ane et gelænder helt tv. fra broen over Vestre Bæk, som dengang ikke var rørlagt på sin vej mod stranden.
Købmandsforretningen “hos Storm” lå i Uldvarehusets vestre ende lige ud mod bækken – er desværre ikke med på foto

“Storm” – Svend Aage Nielsen startede som selvstændig købmand i “Kaffe Janes” butik i den vestre del af bygningen Hovedgaden 348

Købmand Storm købte senere Den gamle Hornbæk Smedje ved siden af og indrettede den som købmandsforretning.

I resten af bygningen var der forretning med dame og herretøj.
Der har efterfølgende være Grønt og blomster hos Julius Petersen og sidst nu “Jotun” farvehandel.

Et kig den modsatte vej -bagerst th. Uldvarehuset og man kan lige ane Købmand Storms sorte facade ved udstillingsvinduet ( foto er fra 30’erne, så forretningen er højst sandsynlig traktørstedet “Kaffe Jane”!

Poul Fensmark Hansen var filialbestyrer først af Helsingør og omegns Bank. Han blev senere bestyrer af Privatbanken samme sted.

Hovedgaden 346 – foto er fra efter 2. Verdenskrig – men Hornbæk Vindepot startede allerede i 1928.

Ove Hansen “Vin-Hansen” var en af de første til at sælge Skjold Burne vine – Skjold Burne havde dengang sommerhus på Kystvej.
Ove Hansen boede på A.R.Friisvej 5, hvorfra han en periode solgte morgenaviser fra sin varande om søndagen. Ove Hansen startede også chokoladeforretningen “Ekko” lige overfor på hjørnet til Skolebakken.
Han forretning er i dag en ene halvdel af “Copenhagen Luxe Hornbæk” tøjbutik – den anden halvdel var daværende Privatbanken.

Byen første boghandel lå faktisk i bygningen ved siden af i “Vindepotet” – efterfølgere byggede man bygningen Hovedgaden 342 og her blev der så boghandel i den vestre del indtil 1988, hvor Matas tog over og slog begge butikker sammen

Hvem husker ikke Inge Halskov og Hans Holten – byens to store boghandlere.

Foto fra 1943 – Hornbæk Boghandel og længere væk i Hovedgaden 340 – damefrisør og tobaksforretning. I samme bygning lå den første Irma uden for København med opstart i 20’erne.

Karla og Carl Christophersen købte i 1928 Hovedgaden 340 efter urmager Olin.
De indrettede frisørsalon og senere “Stoffers Tobak og Vin.
Den stoppede i 1974.

Siden har der været forretninger – tøjbutik ” Hos Preben” – “Flints Boghandel”, værtshus og i dag “Galleriet Hornbæk”.

Det var en oplevelse at komme ind hos isenkræmmer Rye Madsens og efterfølgeren “Søm Peter”s – små og store træskuffer fra gulv til loft med skrue, søm og fittings af alle slags.

Efter Rye Madsen overtog Peter Hansen “Søm-Peter”og senere sønnen Ole “Fysser” Hansen. Graubæk, Arildsen og sidst Mogens Sørensen. Isenkrammerbutikken lukkede 2019 – i dag “Room Galore”

Ved siden af Rye Madsens butik lå Magasin du Nord en konfektionsforretning. Slagter Berthelsen “Bonnes” forgænger – Porten ind til blikkenslager H.W.Olsens værksted ( senere Hugo Fokdal).
Alfred Andersens Farvehandel – Jens Pihls Cykelforretning “Cykle Centralen”.
Tv. ses Genforeningsstenen -opført til fejring af Sønderjyllands tilbagekomst i 1920 – stenen står i dag ved det “Fedtede Hjørne” ved stranden. Den var oprindeligt udført af billedhugger Axel Locher, søn af maleren Carl Locher

Hovedgaden 338 -Magasin du Nord en tøjbutik med metervarer, sytråd, tøj og dame og herre konfektion.
Der har efterfølgende været filial af Handelsbanken, cykelforretning, livstilsbutik og i dag ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen.

Jens Pihls Cykleforretning – min morfar – han var sejlende maskinmester, men gik i land i slutn. 1920’erne og startede Cykelværksted i en bygning bag Købm. Leedgaard.
Da ejendommen Hovedgaden 336 blev bygget i 1936, flyttede han dertil med ny forretning og værksted i gården.
I 50’erne overtog Verner Rasmussen forretningen. Der har været flere cykelsmede og tøjbutikker – i dag “Fyr & Bi Menswear”.

H.W. Olsen “Altså-Olsen” havde byens første blikkenslagerforretning i Hovedgaden nr.341 A (en del af Krusemynte) – han købte og flyttede forretningen til Hovedgaden 334 ( i dag “Codi Mu”) i 1920. Der var dengang VVS- og legetøjsforretning.

Han byggede i 1935 ejendommen ved siden af nr. 336, hvor der lå et ældre hus hvor frøknerne Ellekilde havde hatteforretning. Huset blev revet ned og ligger efter sigende i dag; som et “samlesæt” på Frilandsmuseet, lige til at stille op ?

H.W Olsen solgte forretningen til Børge Nielsen og senere Poul Jessen. Blikkenslager Hugo Fokdal havde arbejdet hos begge og overtog i 1949 blikkenslagerforretningen. I bygningen th. var der vvs- og legetøj

Blikkenslager Hugu Fokdal rev bygningen HOvedgaden 334 ned i 60’erne og byggede en ny og mere moderne forretning med beboelse på 1. sal.
I 1977 flyttede familien til Støberens Vænge, men forretningen forsatte i mange år – der har bl.a. været lægeklinik på 1. sal.
I dag er der tøjbutik “Codi Mu”.

Så nåede vi til Hovedgadens østre ende igen – denne gang på nordsiden – vi skal huske på, at Hornbæk udgangspunktet for “Handel og Haandværk i Hornbæk” var året 1943 og at Hornbæk var besat af den tyske værnemagt

De tyske tropper patruljerede dagligt i byen gader…

Foto fra 40’erne – Hovedgaden set med øst – mange mennesker er samlet.

men trods en “mørke tid” – var der gang i byens Handel og Haandværk og husk: “efter regn – skinnede solen igen” !!

Vi ses igen i morgen – LÅGE 15 – 24. december Juleaften